Fra rå beton til roligt arbejdsmiljø

Banedanmark i Ringsted fik opgraderet akustikken og æstetikken med DAMPA® Silent Board

Da Banedanmark slog dørene op til deres nye domicil i Ringsted, stod det hurtigt klart, at de eksisterende løsninger ikke levede op til de akustiske behov. I et samarbejde mellem Henning Larsen og DAMPA blev kontoret transformeret til et mere behageligt, funktionelt og visuelt harmonisk arbejdsmiljø.

Akustik, der gør en forskel

Kontormiljøer stiller høje krav til både funktion og komfort. Hos Banedanmark blev det tydeligt, hvordan dårlige akustiske forhold påvirkede trivsel og koncentration – både for medarbejdere og besøgende. Valget faldt derfor på DAMPA® Silent Board, der med sine effektive lydabsorberende egenskaber i klasse A er med til at skabe markante forbedringer.

Silent Board reducerer efterklang og forstyrrende støj ved hjælp af tre integrerede lydabsorbenter. Resultatet er bedre samtaleforhold – især i fællesarealer som kantine og korridorer – og et generelt mere behageligt rum at opholde sig i.

Læs mere om hvordan akustik og metal går hånd i hånd.


Modulært design, der tilpasses rummet

Projektet omfattede installationen af i alt 413 akustikpaneler fordelt på to modulstørrelser: 600x1200 mm og 600x1800 mm. Det gør det muligt at arbejde fleksibelt med rummet og skræddersy akustikken til de forskellige funktioner.

Materialevalget faldt på stål, som både understøtter bygningens industrielle arkitektur og sikrer en robust, vedligeholdelsesvenlig overflade.

Skræddersyet løsning – skabt til stedet

Silent Board er udviklet med fleksibilitet i fokus og kan tilpasses både designønsker og specifikke akustiske krav. I Banedanmarks tilfælde er det en løsning, der ikke bare afhjælper støj – men som også bidrager til arkitekturens samlede udtryk.

Vil du vide mere om, hvordan DAMPA® Silent Board kan skabe balance mellem æstetik og akustik i dine projekter?

Kontakt os i dag på mail hello@dampa.dk– og få rådgivning om løsninger til netop dit rum.

Har du nogle spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe!