Akustikpaneler i stål
Akustikpaneler til væg - effektiv lydabsorption og arkitektonisk kvalitet
Et akustikpanel er en af de mest effektive løsninger til at reducere efterklang og skabe rolige, funktionelle rum. Med DAMPA® Silent Board og Silent Board Flex får du akustikpaneler til væggen, der kombinerer høj lydabsorption med et markant designudtryk i stål.
I moderne byggeri er der ofte mange hårde flader som glas, beton og metal. Her kan akustikpaneler være afgørende for at skabe rum, hvor kommunikationen fungerer, og hvor lydmiljøet støtter aktiviteterne - uanset om det er samtaler, koncentration, undervisning eller socialt samvær.
DAMPA’s akustikpaneler er udviklet til miljøer, hvor både æstetik og funktionalitet skal være i balance: kontorer, mødelokaler, receptioner, auditorier, restauranter, undervisningsmiljøer og private hjem.
Hvad er et akustikpanel - og hvordan fungerer akustikpaneler?
Et akustikpanel er et lydabsorberende element, der hjælper lyden med at “finde ro”, så efterklang og ekko reduceres i rummet. Når lydbølger rammer en hård overflade, bliver de kastet rundt i rummet og skaber uro. Et akustikpanel bryder denne proces ved at absorbere lyden, så den ikke reflekteres tilbage.
DAMPA’s akustikpaneler i stål er opbygget med perforationer i overfladen og en bagvedliggende kombination af glasuld og akustikfilt. Når lyden rammer panelet, passerer lydbølgerne ind gennem perforeringerne og sættes i bero i de porøse materialer bagved. Det er her energien i lyden bliver optaget og omdannet - og rummet opleves mere behageligt.
I akustikkens verden taler man om forskellige typer lydabsorbenter, og i DAMPA® Silent Board udnyttes to af dem:
- Den porøse absorbent (glasuld og akustikfilt), som er effektiv i størstedelen af frekvensområdet
- Resonansabsorbenten (perforationerne i metaloverfladen), som hjælper med at håndtere de lavere frekvenser
Kombinationen gør panelerne særligt effektive og giver en høj alpha-værdi - faktisk helt op til 0,95, hvilket betyder, at panelet absorberer tæt på al den lyd, der rammer overfladen.
Hvis du vil dykke endnu mere ned i, hvordan metal kan fungere som akustisk materiale, kan du læse blogindlægget: “Metal og akustik: hvordan?”
Hvorfor vælge akustikpaneler i stål?
Traditionelle akustikpaneler fremstilles ofte i træ eller tekstil, men metalpaneler giver en række ekstra fordele:
1. Robusthed og lang levetid
Stål bevarer sine egenskaber i mange år og modstår slag og hverdagsslid. Det gør akustikpanelerne ideelle i områder med høj trafik.
2. Fleksibilitet i design og farver
DAMPA’s akustikpaneler kan leveres i:
- Tre standardfarver (Vi tilbyder også alle RAL- og NCS-farver – kontakt os her, hvis du vil lære mere om specialfarver).
- Tre forskellige højder: 1200mm, 1500mm og 1800mm.
- Digitalprint, så panelerne bliver et visuelt element i indretningen
Læs mere i blogindlægget: “Digitale print skaber akustiske designoplevelser”
3. Genanvendelighed og cirkularitet
Stål er 100 % genanvendeligt, og panelerne kan afmonteres og genmonteres i nye projekter. Det gør akustikpaneler i metal til en attraktiv løsning i byggerier og projekter, hvor fleksibilitet er i fokus.
Du kan se mere i blogindlægget: “Seks grunde til at bruge metal i dit projekt”
Akustikpaneler til væg - en integreret del af arkitekturen
DAMPA’s akustikpaneler er skabt til at være mere end blot funktion. De er designet til at være en naturlig del af rummet. De giver mulighed for:
- store, sammenhængende vægflader med rolig æstetik
- dynamiske vægfelter i farver eller print
- grafisk design integreret i arkitekturen
- visuelt “stramme” og teknisk rene installationer
Arkitekter bruger ofte akustikpaneler som en del af den samlede komposition i både nye og renoverede bygninger.
Hvor mange akustikpaneler skal man bruge?
For at få mest ud af akustikpaneler skal mængden tilpasses rummet. En typisk tommelfingerregel siger:
"10-20 % af gulvarealet bør dækkes af lydabsorberende materiale på væggene"
Det er dog kun en rettesnor - rummets geometri, loftshøjde, materialer og indretning spiller en stor rolle.
For at få en bedre ide om dit akustiske behov, kan du bruge vores guide: “Hvor mange akustikpaneler skal jeg bruge?”
Montering og fleksibilitet
DAMPA’s akustikpaneler er udviklet til hurtig og præcis montage. Systemet giver mulighed for:
- skjulte installationer
- nem udskiftning af paneler
- integration med belysning
- fleksibilitet ved renovering og ombygning
Panelerne er lette at afmontere, hvis indretningen ændrer sig - et vigtigt element i cirkulære byggerier.
Cases: Dokumenterede resultater med akustikpaneler
Akustikpaneler har stor effekt i praksis. DAMPA har leveret løsninger til flere typer miljøer:
Fra rå beton til roligt arbejdsmiljø - Banedanmark
I et miljø med mange rå overflader blev støjen markant reduceret, og rummet blev forvandlet til et behageligt sted at arbejde.
Se casen: “Fra rå beton til roligt arbejdsmiljø”
Genbrug og cirkularitet hos Ground Fitness
Her blev eksisterende paneler genbrugt som en integreret del af centerets renovering.
Se casen: “Genbrug af akustikpaneler hos Ground Fitness”
Disse eksempler viser, at akustikpaneler ikke kun forbedrer lydmiljøet - de kan også styrke både design og fleksibilitet.
Guide: Forbedr akustikken i hjemmet
Akustikpaneler er ikke kun relevante i professionelle miljøer. I moderne hjem med mange hårde overflader kan akustikpaneler være en enkel måde at skabe et mere behageligt lydmiljø.
Få konkrete tips i blogindlægget: “Tre trin til bedre akustik i dit hjem”
For yderligere inspiration kan du også besøge vores inspirationsside her.
FAQ - Akustikpaneler
1. Hvad er formålet med et akustikpanel?
Et akustikpanel mindsker efterklang, så lydniveauet falder og kommunikationen bliver mere klar.
2. Kan jeg tilpasse mine akustikpaneler?
Ja. DAMPA’s akustikpaneler kan produceres i alle RAL- og NCS-farver samt leveres med digitalprint.
3. Hvor kan jeg bruge akustikpaneler?
I kontorer, mødelokaler, skoler, restauranter, receptioner, private hjem - ja, næsten alle rum hvor støj og ekko er en udfordring. (Vi fraråder brug i vådrum, da miljøer som disse kan skade materialernes funktion og levetid)
4. Hvad er fordelene ved akustikpaneler i stål?
Lang levetid, genanvendelighed, holdbarhed og stabil akustisk ydeevne over tid.
