Hvor mange akustikpaneler skal jeg bruge?
Ville det ikke være dejligt, hvis der fandtes et enkelt svar på det?
Det ville bestemt gøre livet lettere.
Men sandheden er, at dårlig akustik i dit hjem afhænger af flere faktorer, særligt i rum som køkken og stue, hvor aktiviteter og indretning spiller en stor rolle.
Heldigvis findes der en enkel tommelfingerregel, der kan hjælpe dig godt på vej mod et mere behageligt lydmiljø.
Den generelle regel
Tommelfingerreglen lyder:
”For at skabe god akustik skal væggene dækkes af akustisk materiale, svarende til ca. 10-20% af gulvarealet. ”
Dvs. har du et køkken-alrum på 50 m2, skal du have 5-10m2 lydabsorberende elementer på væggene.
Et DAMPA® Silent Board med højde på 1500 mm og 1800 mm er henholdsvis 0,9 m2 og 1,08 m2.
Du vil derfor skulle bruge 5-10 DAMPA® Silent Boards i dit køkken-alrum.
Men som vi skrev tidligere, er der også andre faktorer, som har indflydelse på din akustik i hjemmet. Tommelfingerreglen kan altså ikke stå alene, men kan hjælpe dig godt på vej mod den gode akustik i hjemmet.
Zoner: Den smarte tilgang til akustikoptimering
For at få mest muligt ud af dine akustikpaneler, kan du med fordel opdele dit rum i zoner. Der er stor forskel på akustikbehovene i en åben køkken-stue sammenlignet med et lille, aflange kontor.
I et køkken-alrum er der ofte flere funktioner som spiseplads, stue og madlavning, hvilket betyder, at nogle områder har større behov for akustisk optimering end andre.
-
Stue-zonen: Hvis du har en stor stofsofa, puder og gulvtæppe, kan disse elementer hjælpe med at absorbere lyd, så behovet for akustikpaneler her kan være mindre.
-
Spise-zonen: Her oplever mange dårlig akustik, fordi der ofte er mange hårde overflader. Hvis spiseområdet er 20 m², anbefales 2-4 akustikpaneler, afhængigt af rummets øvrige indretning.
Læs mere om de forskellige typer af lydabsorbenter her.
En lille indsats gør også en stor forskel
Der er altså mange faktorer at tage hensyn til når der tales akustik og man kan hurtigt se sig blind på det. Her er det vigtigt at huske på at ”lidt har også ret” – en anden gylden tommelfingerregel.
Læs mere i vores indlæg om tre step til at forbedre akustikken her.
Vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning til dit rum. Kontakt os på hello@dampa.dk, så hjælper vi dig godt på vej til bedre akustik i dit køkken, stue eller andre rum.