Udover at forbedre akustikken i Teamtronics nye kontorlokaler fungerer DAMPA Silent Board Flex også som et moderne og stilfuldt designelement i rummet.
På Teamtronics nye hovedkontor i Odense leverede DAMPA ni DAMPA Silent Board Flex-elementer, arrangeret som en unik vægdekoration i loungeområdet.
Karsten Nellemose, ejer/medejer af Teamtronic, udtaler om løsningen:
“Vi er meget tilfredse med resultatet af DAMPA Silent Board Flex, som vi har installeret i vores loungeområde. Vægpanelernes effektive støjreduktion har forbedret rummets akustik og fungerer samtidig som en moderne og innovativ vægdekoration.”
Hos Teamtronic blev vægpanelerne valgt i en neutral beige farve, som elegant komplementerer resten af indretningen:
“Med det brede udvalg af designmuligheder inden for farver, størrelser og flerdimensionelle former kunne vi designe et vægpanel, der passer perfekt ind i vores interiør. Derudover gjorde vi løsningen personlig ved at montere vores aluminiumsprofiler med LED-lys mellem panelerne.”
Læs mere om projektet hos Teamtronic her.
En verden fuld af designmuligheder
En af fordelene ved DAMPA Silent Board Flex er dets fleksibilitet. Systemet består af seks forskellige elementer, som frit kan kombineres og dermed danne en unik akustisk dekoration tilpasset ethvert rum.
“Når man arbejder med metal, åbner det for uendelige designmuligheder. Uanset om du ønsker et vægpanel med en naturlig overflade, en af de mange RAL- eller NCS-farver, eller måske digitalt print, hvor vi kan trykke billeder, logoer eller andet direkte på metallet – det er kun fantasien, der sætter grænser,” siger Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA og fortsætter:
“Ud over de mange designmuligheder kan man skabe sit helt eget akustiske kunstværk med DAMPA Silent Board Flex. Ved at kombinere de forskellige elementer i vilkårlig rækkefølge kan man designe et helt unikt vægpanel, der tilføjer dybde og tekstur til vægdekorationen. Kombineret med lyselementer kan det skabe en helt særlig oplevelse, når man bevæger sig forbi.”
Spændende projekter på vej
DAMPA, som siden 1951 har produceret akustiske metalløsninger til lofter og vægge, har i de senere år haft øget fokus på design og metallets mange fordele.
“Metal giver nogle helt særlige muligheder, som gør det muligt for os at udvikle en lang række nye løsninger med fokus på design, fleksibilitet og akustisk finjustering,”
siger Lone Rold og tilføjer:
“Vi har haft vores vægpaneler i mange år. Nu gentænker vi dem, blandt andet ved at videreudvikle dem til at fungere som fritstående øer. Samtidig arbejder vi på at integrere vores klimaloftselementer, så vi skaber en løsning, der sikrer både god akustik og den rette temperatur – for eksempel i et mødelokale.”