Hvad er akustik?
Har du prøvet at have en samtale i et rum fyldt med mennesker, hvor, uanset hvor meget du anstrenger dig, synes det umuligt at høre, hvad personen overfor dig siger?
Det er akustik.
Eller rettere sagt: Det er dårlig akustik.
Sæt ro på lyden
Kort fortalt er akustik, hvordan lyd bevæger sig i et rum.
For at lære mere om akustik skal vi derfor se nærmere på hvad lyd er – så hvad er lyd egentlig?
Du tænker måske at lyd er jo bare lyd, men når vi bevæger os i akustikkens verden er det (desværre) ikke så simpelt.
Lyd er f.eks. de trykbølger der skabes af vores stemmer når vi taler sammen og det er disse trykbølger vi gerne vil sætte i bero for at undgå støj og dårlig akustik – som opstår når lydbølgerne ikke kan finde ro. Møder lydbølgerne ikke et lydabsorberende element, men rammer hårde overflader, som en stuevæg, reflekteres lyden tilbage og lyden ”kastes” derved rundt i lokalet.
Helt teknisk opstår der efterklang eller det vi også kender som ekko og det er efterklangstiden, der sætter dagordnen for om akustikken er i balance.
Billede:
Første fra venstre: Lyden rammer en lydabsorberende flade.
Andet fra venstre: Lyden rammer en hård overflade og bliver reflekteret tilbage.
Eksempel: Taler man sammen i et rum med lang efterklangstid, vil de første talte ord ikke nå at dø ud, før de næste ord rammer lytteren. Det bliver dermed bl.a. svært at føre en samtale, fordi man har svært ved at forstå og høre, hvad der bliver sagt, da ordene ”løber sammen
Teknisk set: Efterklangstid, alpha-værdi og balance
Teknisk set afgøres akustikken dermed af efterklangstiden.
Denne er et udtryk for sekunderne det tager lyden at falde med 60dB efter lyden fra lydkilden er stoppet. Den optimale efterklangstid afhænger af rummets størrelse, brug og indretning.
Der vil altså være forskellige efterklangstidsbehov om du sidder i det store køkken-al-rum, hvor man skal kunne tale sammen rundt om spisebordet eller om du sidder i stuen, hvor du skal kunne høre fjernsynet.
Til hverdag tænker vi dog af gode grunde ikke over om det tager uhensigtsmæssigt mange sekunder for lyden at falde med 60 dB. Her lægger vi blot mærke til om vi skal anstrenge os for at høre hvad datteren siger over aftensmaden eller om vi hele tiden skal justere på fjernsynslyden.
Den oplevede virkelighed er altså lige så vigtig som den vi kan måle os til.
Og afgøres af om lyden kan finde ro i de lydabsorberende elementer vi tilføjer til rummet.
Akustik handler også om balance
Akustik er altså også lyd vi ønsker skal være rolig.
Og for at sikre dette skal vi tilføje elementer, der kan sætte lyden i bero/absorbere lyden, så efterklangstiden bliver lavere.
Alle elementer har som udgangspunkt evnen til at sænke efterklangstiden, da lyden vil miste noget af sin kraft når den rammer en overflade – spørgsmålet er bare hvor meget og hvorvidt elementet har absorberende egenskaber. Denne evne afgøres af elementets alpha-værdi, som vi gerne vil have så tæt på 1 som muligt, da det betyder at alt lyd bliver absorberet i elementet.
Det er f.eks. her vores vægpaneler, DAMPA® Silent Board, kommer ind i billedet som et lydabsorberende element.
Deres alpha-værdi ligger på 0,95 og absorberer dermed tæt på al lyd, der rammer det.
Men, DAMPA, hvis al lyd absorberes i rummet bliver det vel også ubehageligt at være i?
Ja, det har du helt ret i.
Her er det vigtigt at huske at lyden bevæger sig som en vifte og det er altså kun noget af lyden fra lydkilden der vil ramme elementet og blive absorberet. Derfor er det vigtigt at overveje placeringen og antallet af ens lydabsorberende elementer.
Det afhænger nemlig også af din personlige indretning – har du valgt et akustikloft? Har du mange bløde elementer der kan absorbere lyden, som pudder og tæpper?
Læs mere om placering og hvor mange paneler du skal bruge for at skabe et hjem i akustisk balance her
Akustik er altså absolut ikke simpelt og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på hello@dampa.dk.